Rejsen i ukendte landskaber.

Det er blevet lørdag formiddag i det lille hjem. Min mindste datters overnattende vendinde er blevet hentet, og begge mine døtre er forduftet ind på deres værelser. Min mand er på job. Tilbage i stuen sidder jeg sammen med min hund....min trofaste skygge :D

Jeg rydder lidt op for derefter at sætte mig til skærmen. Følelsen af endnu engang at betræde ukendt landskab prikker legende til mig. En hjemmeside, en blog?!? Det er nu det skal ske - jeg har aldrig prøvet det før - ved ikke om det er mig - men heller ikke om det ikke er. Nu skal det prøves!

Jeg er for længst stoppet med at prøve at vide noget før end jeg faktisk ved. Livet har givet mig tillid til, det at forholde mig åben, afvente omverdenens svar på mine bevægelser. Ikke at det altid lykkes, men jeg har efterhånden en god portion erfaring i at det er en god sti at gå på.

Jeg griber den nærmeste bog: "Mod - Glæden ved at leve livet farligt" af Osho. Jeg kan ikke lade være med at smile. Sådan har det vist været de sidste 2 1/2 år, siden jeg valgte at forlade det der syntes som det trygge liv, med godt betalt job, i faste rammer og begive mig ud på det eventyr som livet meget stærkt indbød mig til. Og det er så vildt - alt det der kan lade sig gøre!! Lige nu underviser jeg pædagogstuderende i det jeg finder vigtigt. Jeg arbejder praktisk i det pædagogiske felt i projekter, der ligger mit hjerte nær. Jeg formidler yoga til alle slags mennesker. Jeg er omgivet af betydningsfulde mennesker, som også er på vej med det de finder vigtigt i ukendte landskaber.  Og nu har jeg så mit eget firma med egen hjemmeside og blog!! Er det vildt eller hvad?! For mig er det :) 

Det hele bygger på en mission, jeg har haft siden jeg var ganske lille. Jeg er opvokset med en tillid til at ALLE mennesker har noget at bidrage med, hvis de kan få lov, sammen med  en enorm trang til at skabe plads til alles bidrag. 

Jeg har igennem de sidste 20 år oplevet et hav af mennesker med funktionsnedsættelser (Ja hør lige engang hvad det er vi vælger at kalde den gruppe af vores brødre og søstre!!) som i den grad har bidraget med tillid, glæde, håb, tro, ærlighed, åbenhed, gå-på-mod, kærlighed og særlig viden til mig, til deres omgivelser - ja vores allesammens verden. Jeg har fået de mest fantastiske fortællinger på trods af at vi ikke altid har kunnet dele det verbale sprog eller tegnsproget fuldt ud - men det gør ikke noget, for sproget er i os alle. Det handler måske mere om de forståelser af hvad sprog bør være, som vi som samfund, i bedste mening, til tider omkranser disse mennesker med og som derfor italesætter dem som værende sprogløse....ikke til at nå eller forstå....det gør mig trist at være medskaber af det.

Så siddende her med te i koppen og efterårsblæst i baghaven, så tænker jeg at det vigtigste må være at finde tilliden til at bevæge os ind i hinandens forståelser af verden - det er her i det ukendte landskab at magien, fællesskabet og fremtiden ligger. Det er det jeg gerne vil bidrage til.

Med dette bevæger jeg mig endnu engang ud i de ukendte landskaber, trykker på sendknappen og håber på I tager godt imod, eller har lyst til at følges med mig og mange andre, ud i det ukendte.

 

Må I alle have en herlig dag.

 

De bedste hilsner

 

Anja

 



Tilbage

Blog

Inspiration fra et skulderled.

09-03-2017
Inspiration kan komme mange steder fra. Nogle gange fra det man mindst forventer.

Den inspiration jeg nu vil fortælle om, var ikke lige en jeg havde regnet med :)

Morgenmagi på Hovedbiblioteket.

27-01-2017
Siden mødet har mine tanker sværmet rundt om spørgsmålet: hvem er det egentlig der er udsat? Er det damen med poserne, er det ham med husforbiskiltet....eller er det mig selv?

Tænk hvad man kan glemme!!!

08-01-2017
"I dag er det store oprydnings- og rengøringsdag her i det lille hjem. Det kan synes ret uinteressant, især når man er fyldt 11 og 13 år....ja og faktisk også 40 år - men jeg tænker: Hvad nu hvis jeg lige netop i dag har et rengøringsfirma og er kommet på besøg hos familien Nielsen (eller hvem der nu end bor her), som i den grad trænger til en indsats? Hvad hvis jeg byder de andre op til en ansættelse, med en tysk slagerkoncert som lokkemiddel? Det kræver selvfølgelig et tørklæde om hovedet og en navneændring, samt en anden, end den gængse, musikstil på højttaleren, men mon ikke det har effekt på rengøringsstemningen? ;) "
Anja Nielsen - Guldborghaven 38 - 9000 Aalborg - Tlf. 2617 0787 - Mail. anja@vitavaerket.dk