Inspiration fra et skulderled.

Inspiration kan komme mange steder fra. Nogle gange fra det man mindst forventer. 

Den inspiration jeg nu vil fortælle om, var ikke lige en jeg havde regnet med. 

Siden sidst er der sket det, at jeg har fået mig en skulderskade. Jeg har været så uheldig at få min skulder af led. Ud over at jeg den første tid, har været meget immobil og har haft brug for hjælp til alt, (Det er min højre side og jeg er højrehåndet) så har det selvfølgelig også været ret smertefuldt. Meldingen fra lægen er at jeg det næste halve år skal holde skulderen væk fra belastninger, da det tager 6 - 9 måneder før ledkapslen igen dannes. Det er naturligvis en besked som umiddelbart skaber stor bekymring hos mig, som yogalærer. Hvordan skal jeg dog tage vare på min egen yogapraksis og dermed også være i stand til at formidle yoga, når nu jeg ikke selv kan lave den og være model for den? 

Hvad der dog først har vist sig som en stor frustration, ser dog ud til at være blevet til en stor inspiration. 

Som yogalærer, lærte jeg på min uddannelse om hvor komplekst et skulderled er. Det blev illustreret på billeder, og vi legede med at rotere skulderen i alle de retninger, som det jo normalt er i stand til at gøre. Jeg forstod herefter at det var komplekst - MEN det at opleve denne skade indefra har virkelig bidraget til fascination omkring dette led og det står klart printet i hukommelsen, hvordan det hænger sammen med resten af kroppen. Skaden har givet indblik i hvad det funktionelt betyder for dagligdagens bevægelighed og mobilitet, for et moderne menneske. Jeg har ikke kunnet skrive (Det kan jeg så nu), børste tænder (Det kan jeg også), vaske hår (det går sådan nogenlunde), trække i tøjet på vanlig vis (det ser stadig lidt spøjst ud) osv. Glæden har været stor hver gang mobiliteten til at kunne udføre noget igen, har fundet på plads - jeg er gået hen og er blevet helt taknemlig! 

Det sidste år har jeg været meget optaget af yoga indefra - der til forskel fra den yoga jeg selv laver og instruerer, udelukkende skaber plads til de bevægelser kroppen selv kalder på at lave - så her er der ikke nødvendigvis klassiske yogastillinger indblandet. I denne form for yoga, lærer jeg at lytte og følge kroppens eget bevægemønster i nuet, hvilket både er meget afstressende, ligesom det ser ud til at kalde på den naturlige intelligens kroppen selv besidder, for at skabe healing og forløsning. Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg har været over at få indsigt i dette før min skade! Efter min indre bekymring omkring skulderen har lagt sig, står det tydeligt for mig, at dette må være yogavejen frem, med skadet skulder. 

Min egenpraksis består derfor nu dagligt i at mærke og følge kroppens egen vej. De første uger fik jeg hjælp udefra, fra en god yogaveninde, som også er kraniesekralterapeaut. Hun behandlede mig og hjalp kroppen via dens egne bevægelser, til at folde sig ud på trods af skade. Jeg selv lavede yoga flere gange om dagen, når jeg sansede at traumet igen låste kroppen fast, og hver gang lykkedes det igen at skabe plads, fylde og mobilitet. Så paradoksalt nok, så har jeg måske aldrig lavet så meget yoga, som i denne periode - det er blot en anden form.

Det vilde er at jeg kun har måtte aflyse 2 yogaklasser, lige efter skaden. Grunden var enkel - jeg kunne ikke få tøj på og det scenarie syntes jeg var ret upassende.  

Ellers har jeg været i stand til at passe min yogaundervisning, som selvfølgelig er yoga som de fleste kender det. Det at jeg ikke kropsligt har kunnet vise mange af stillingerne, synes jeg har bragt det med sig, at vi er blevet mere et "vi" på holdene, da deltagerne i større grad har budt ind ifht at demonstrere stillinger for hinanden, i situationer hvor min verbale guidning ikke har slået til. Jeg er blevet tvunget til at præcisere og nuancerere mine guidninger, såfremt de skulle kunne stå helt alene, uden kropslig demonstration af stillinger. Jeg oplever at klasserne er blevet mere indadvendte, måske fordi der ikke er andet end min verbale guidning og tilliden til at alt er som det skal være, med mindre jeg siger noget andet. Sidst men langt fra mindst, så oplever jeg at være landet med et større overskud til at se den enkelte i rummet, hvor jeg også i langt større grad føler trang til at i-tale-sætte muligheden for at følge det kroppen kalder på i nuet, frem for min guidning. Alt dette kan jeg takke skulderen for - vildt ikk??.

Nu lyder det hele så lyserødt og jeg ville da lyve hvis jeg sagde at jeg overhovedet ikke savner at deltage i en svedig yogaklasse eller at udføre en håndstand, hundestrækket og alle de andre stillinger, som jeg må vente på. Jeg bliver selvfølgelig også påvirket af at skulderen ind imellem stadig gør ondt og spænder op, MEN samtidig sætter jeg også pris på alt det som skulderskaden lige nu bidrager med, ifht at udvide min forståelse af egen og andres praksis og de redskaber jeg får igennem denne erfaring. Jeg har altid haft tillid til at yoga er for ALLE, uanset hvordan kroppen er og jeg underviser i det ifht mennesker med forskellige funktionsnedsættelser - men på vejen havde jeg vist glemt at det også gælder vingeskudte yogalærer, som mig selv. Tilliden til at kroppen er intelligent og selvhealende er vokset og igen mindes jeg om at jeg aldrig bliver færdiguddannet, der er SÅ meget mere at lære både af andre gennem uddannelse, men også i de erfaringer livet bringer!!

Til sommer tager jeg min første teachertraining i Yoga Somatics, samt færdiggør min uddannelse i Pranic Healing og så skulle ledkapslen også gerne igen være på plads. Jeg forestiller mig derfor at sommeren bliver det tidspunkt hvor den indre og ydre guidede yoga kan mødes i min praksis. Jeg glæder mig ustyrlig meget til at tage dem ind i min krop og se hvad de 2 perspektiver funktionelt kan sammen! 

I mellemtiden hygger jeg mig med skulderen og takker den for inspirationen og glædes over fortsat at kunne formidle yogaen og de nye funktionelle perspektiver :) 

 


 


Tilbage

Blog

Inspiration fra et skulderled.

09-03-2017
Inspiration kan komme mange steder fra. Nogle gange fra det man mindst forventer.

Den inspiration jeg nu vil fortælle om, var ikke lige en jeg havde regnet med :)

Morgenmagi på Hovedbiblioteket.

27-01-2017
Siden mødet har mine tanker sværmet rundt om spørgsmålet: hvem er det egentlig der er udsat? Er det damen med poserne, er det ham med husforbiskiltet....eller er det mig selv?

Tænk hvad man kan glemme!!!

08-01-2017
"I dag er det store oprydnings- og rengøringsdag her i det lille hjem. Det kan synes ret uinteressant, især når man er fyldt 11 og 13 år....ja og faktisk også 40 år - men jeg tænker: Hvad nu hvis jeg lige netop i dag har et rengøringsfirma og er kommet på besøg hos familien Nielsen (eller hvem der nu end bor her), som i den grad trænger til en indsats? Hvad hvis jeg byder de andre op til en ansættelse, med en tysk slagerkoncert som lokkemiddel? Det kræver selvfølgelig et tørklæde om hovedet og en navneændring, samt en anden, end den gængse, musikstil på højttaleren, men mon ikke det har effekt på rengøringsstemningen? ;) "
Anja Nielsen - Guldborghaven 38 - 9000 Aalborg - Tlf. 2617 0787 - Mail. anja@vitavaerket.dk