Morgenmagi på Hovedbiblioteket.

Det er altså utrolig hvilket eventyr, der kan vente, når små rutiner i hverdagen brydes og jeg kan vandre ud af andre stier end jeg plejer.....!

Lad mig lige starte et andet sted...

Når jeg mødes med studerende plejer det at foregå på UCN, men i denne uge foreslog en studerende mig at vi istedet indtog Hovedbiblioteket. Den var jeg med på, da jeg elsker Hovedbiblioteket, men benytter det alt for lidt. 

Jeg plejer at tage bilen, men da jeg pt har en skulderskade, kan jeg ikke køre bil og derfor begav jeg mig ud i bybussen. Jeg elsker at køre bus. Elsker at overlade trafikken til chaufføren og sende opmærksomhed i retning af alle de forskellige mennesker en sådan bustur altid omgiver mig med. Jeg putter musik i ørerne og studerer folk. 

Jeg kommer ind på biblioteket i god tid, og går lige en runde for at se om der er et særligt godt sted, vi kan sætte os. Rundt omkring sidder der små grupper af studerende der ivrigt diskuterer deres faglige stof. I et hjørne hænger et par unge fyre ud, der fnisende kigger i en bog sammen. Bag computerskærme sidder der folk med headset og blikket rettet fast mod skærmen. I krimiafdelingen sidder der, midt ude i rummet, en fyr og taler i telefon. I legerummet leger en far med 3 små børn. Han bygger tumlebane til dem og muntres over at se dem indtage hans baner. Det emmer af liv og jeg suger det til mig på afstand.

Jeg finder en sofa lige inden for døren, for her kan jeg sidde og slappe af, imens jeg venter på den studerende. Snart træder der en ældre kvinde ind af døren. Hun bærer på en del tasker og bæreposer. Hun tager en vogn og læsser tingene på, for derefter at køre hen til den sofa jeg sidder i og sætte sig ved siden af mig. Jeg fylder med mine ting, så mens jeg skraber tingene sammen undskylder jeg mig. "Det gør ikke noget", siger hun, "du kan jo se at jeg også har mange ting". Isen er brudt og samtalen begynder. Hun fortæller mig at hun kommer forbi hver dag, men at hun i dag er lidt sent på den, fordi der lige var noget hun skulle høre færdig i radioen. Hun elsker nemlig radio og især radio Nibe er vældig godt. Hun tager på hovedbiblioteket hver dag, for eller så bliver det til for meget radio og for lidt selskab, og det bliver man ensom af. Når hun sidder her på hovedbiblioteket kan hun snakke med folk, men særlig holder hun også af at kigge på alle de børn og familier, der leger i legeafdelingen. Det gør ikke noget at børn de larmer, men hun bryder sig ikke om at voksne gør det, for de ved faktisk bedre. Hun har meget erfaring med børn, har selv passet mange, men aldrig fået nogen selv. Vi bliver enige om at lyden fra børn er lyden af liv. Hun spørger nysgerrigt ind til mit liv og jeg hygger mig i hendes oprigtige nærvær.

Imens vi snakker træder der adskilllige mennesker ind af døren med store oppakninger og husforbi skilte på. Nogle tager en tår vand, andre går på toilettet. Mange hilser på hinanden. Lige foran os opdager jeg at man faktisk også kan låne brætspil med hjem - og jeg varmes endnu mere i hjertet over min sofaplads og sansningen af alle de muligheder og det liv, jeg er midt i og omgivet af.

Kvinden fortæller mig at hun venter nogen og jeg fortæller at det samme gør jeg. Snart træder en yngre kvinde ind af døren, og både den ynge og den ældre kvindes ansigt lyser op, da de ser hinanden. Den yngre kvinde hilser pænt på mig og jeg på hende, og fortæller os at hun gerne lige vil ud og sælge nogle husforbi-aviser inden klokken bliver for mange, for da optages de gode steder af andre. Hun fortæller ligeledes at parasollen i dag, har chili con carne på menuen til 25 kr, og spørger om vi skal med ned at spise kl. 11.30. Jeg kan desværre ikke, da jeg har andre planer, men den ældre kvinde aftaler med den yngre, at de skal mødes der senere. Jeg føler varme i mit hjerte over måden jeg bliver budt ind. Hvor tit gør vi egentlig det? Byder fremmede ind....

Den studerende dukker op og jeg afslutter samtalen med damen. Vi ønsker oprigtigt hinanden en dejlig dag.

Siden mødet har mine tanker sværmet rundt om spørgsmålet: hvem er det egentlig der er udsat? Er det damen med poserne, er det ham med husforbiskiltet....eller er det mig selv? Og hvad er det for en størrelse? 

Mødet har skabt refleksion.....

Jeg føler mig udsat! - udsat for i hamsterhjulet at blive så ækelt selvrefererende, fordi jeg i den hastige hverdag går glip af selveste livet! Og for i den selvrefererende hverdag, at blive så umådelig blind på alle de perspektiver, kompetencer og muligheder jeg er omgivet af. Jeg konfronteres med selvfedheden, der usynligt kryber ind under huden og blindt bidrager til definitionskampen om sandheden på hvad der er inde, ude, normalt, unormalt, udsat og sat - rigtigt og forkert - os og dem. Ikke af ond vilje, men af mangel på at betræde nye stier og ikke mindst hinandens.

Det skal jeg sgu lave om på!! Jeg lover mig selv at hjemmekontoret nu skal byttes ud med forskellige pladser i byen, og at visse gamle relationer skal optages i nye rammer og med nyt indhold - at bilen skal bruges mindre fordi benene meget konkret skal betræde nye stier i et tempo, hvor nye møder faktisk kan opstå. At min nysgerrighed på det jeg endnu ikke har set og prøvet, skal bringe mig rundt.

Så stor tak til den studerende (og til dels skulderen) som bød op til at følge en ny sti udenfor UCNs grupperum og min bils kabine. Tak til alle de mennesker jeg mødte på min vej, som gav mig indblik og inspiration i måder at være i livet på.

Kæmpe tak til den ældre dame, som denne morgen, med selvfølgelig nærvær trådte ind i min verden og huskede mig på at livet foregår MELLEM os. Livet mellem os, kan vi hverken arbejde eller læse os til - det skal vi deltage i - så UD af hverdagens hamsterhjul og prøv nogle nye stier - hinandens stier. De behøver ikke være store, de behøver blot at være forskellige fra hvad vi plejer. 

Smækker lækker weekend til Jer alle :) 

 

 


 



Tilbage

Blog

Inspiration fra et skulderled.

09-03-2017
Inspiration kan komme mange steder fra. Nogle gange fra det man mindst forventer.

Den inspiration jeg nu vil fortælle om, var ikke lige en jeg havde regnet med :)

Morgenmagi på Hovedbiblioteket.

27-01-2017
Siden mødet har mine tanker sværmet rundt om spørgsmålet: hvem er det egentlig der er udsat? Er det damen med poserne, er det ham med husforbiskiltet....eller er det mig selv?

Tænk hvad man kan glemme!!!

08-01-2017
"I dag er det store oprydnings- og rengøringsdag her i det lille hjem. Det kan synes ret uinteressant, især når man er fyldt 11 og 13 år....ja og faktisk også 40 år - men jeg tænker: Hvad nu hvis jeg lige netop i dag har et rengøringsfirma og er kommet på besøg hos familien Nielsen (eller hvem der nu end bor her), som i den grad trænger til en indsats? Hvad hvis jeg byder de andre op til en ansættelse, med en tysk slagerkoncert som lokkemiddel? Det kræver selvfølgelig et tørklæde om hovedet og en navneændring, samt en anden, end den gængse, musikstil på højttaleren, men mon ikke det har effekt på rengøringsstemningen? ;) "
Anja Nielsen - Guldborghaven 38 - 9000 Aalborg - Tlf. 2617 0787 - Mail. anja@vitavaerket.dk