Tænk hvad man kan glemme!!!

2016 har været et alvorens år. Lige inden året gik i gang dumpede alvorlig sygdom ned i vores lille familie og vendte verden op og ned. Samtidig gjorde jeg tilløb til at gå selvstændig og havde derfor valgt ikke at gøre forsøg på at få nogle af de faste fuldtidsjobs, som var omkring mig. Med sygdom og ingen faste jobs, syntes meget pludselig utrygt, både helbredsmæssigt og økonomisk. 2016 blev ligeledes året hvor mange politiske strømninger i verden, klimakrise mm også gav anledning til bekymringsrynker i min pande. Jeg fyldte 40 i november og med det fulgte også en mærkværdig idé om at det nu var tid til at agere mere voksent (læs: businessagtig, alvorlig, voksentjekket osv), hvilket resulterede i at denne blog, som jeg så længe havde glædet mig til at tage i brug, blev meget forkrampet - for hvordan lyder man voksentjekket, når man nu engang som person ikke er det, og aldrig bliver det?

BloGkeringen har derfor været ret interessant for mig. Jeg har som person altid noget på hjertet og plejer ikke at finde det svært at skrive det ud, men hver gang jeg satte mig til tastaturet her ved bloggen, gik alt i stå. Så meget at jeg kom til den konklusion at måske duede jeg ikke til det her blogværk. Inden jeg lagde det hele ned, kom jeg dog i tanke om, at jeg måske også kunne bede om lidt hjælp, fra andre sider end det jeg hidtil havde prøvet. Jeg greb derfor fat i min gode kollega Tomas. Han er fortæller af hjertet. Varm, farverig og kompetent omkring skriftlig formidling. Hans råd var enkelt og simpelt - "slip tøjlerne og skriv om hvorfor du ikke kan skrive". Straks piblede energien igen og lysten til tastaturet væltede frem, hvilket for mig var det første tegn på at jeg var på rette vej.

Der var dog stadig, noget der gjorde, at jeg ikke fik det gjort. Det blev så alvorligt, når jeg satte mig foran skærmen til bloggen, jeg savnede letheden. Det gik op for mig at den kilde jeg altid har kunne sætte min lid til - min kreativitet - på en eller anden måde var stoppet til, i sidste års ideer, alvorligheder og bekymringer. Jeg satte mig derfor ned for 2. gang og bad om hjælp. (Indrømmet: Det der med at BEDE om hjælp er ikke min stærkeste side, så dette er også en øvelse)

Jeg kontaktede derfor ham, som jeg tænkte måtte være kreativitetens bedste VVS-mand, når det gælder tilstoppelse. Mogens er ganske enkelt den mand jeg kender, som jeg finder mest kreativ. I rummet med Mogens ved jeg aldrig hvad sker, for han er performer, med sans for de impulser der opstår, som bliver drivkraften til mere og med KÆMPE anerkendelse af det der udspringer fra menneskers indre - VILDT inspirerende! I korrespondancen med ham blev det hurtigt meget klart for mig, at der var noget MEGET vigtigt jeg havde glemt! LEGEN! Jeg havde glemt LEGEN!! Hvordan kunne jer dog det? Mig som elsker at lege! 

I alt det her med at blive selvstændig og reklamere for sig selv, har jeg ladet mig fange i så mange idéer og koncepter om hvordan man skal gøre det. Hvad man må gøre og ikke gøre, for at det skal nå ud til de rigtige og virke ambitiøst. Man skal have forretningsplan, man skal lave de rigtige virkemidler, man skal gøre det bedre end de andre, man skal dit, dut og dat - rådene og kurserne er mange. Og bevars - jeg tror bestemt og ærligt at  meget af det hjælper mange og at retning for en virksomhed er godt, MEN jeg må bare sande, at jeg i alt dette har jeg forladt mig selv! For jeg bliver aldrig busineskvinde med stor strategisk tænkning, der kaster sig ind i konkurrencen med andre. Jeg er jo Anja der leger! Jeg leger når jeg arbejder med andre mennesker ud fra de initiativer, optagetheder og impulser der opstår i det rum vi skaber sammen. Jeg leger med måder vi kan nå hinanden på. Leger i min yoga, så vi kan få mulighed for at opløse selvhøjtideligheden, som jeg synes kan tage os.  

For mig er livet kun liv, hvis vi kan lege både med os selv, men sandelig også sammen med andre. Så kære liv - undskyld at jeg forlod dig lidt sidste år. Lad 2017 være året fyldt med leg!!

 I dag er det store oprydnings- og rengøringsdag her i det lille hjem. Det kan synes ret uinteressant, især når man er fyldt 11 og 13 år....ja og faktisk også 40 år - men jeg tænker: Hvad nu hvis jeg lige netop i dag har et rengøringsfirma og er kommet på besøg hos familien Nielsen (eller hvem der nu end bor her), som i den grad trænger til en indsats?  Hvad hvis jeg byder de andre op til en ansættelse, med en tysk slagerkoncert som lokkemiddel? Det kræver selvfølgelig et tørklæde om hovedet og en navneændring, samt en anden, end den gængse, musikstil på højttaleren, men mon ikke det har effekt på rengøringsstemningen? ;) Uanset hvad så skal legen være en del af rengøringen i dag! Hvad det bliver til, må vi se på sammen.

Tænk hvor meget alvor, rynken i panden, bekymring og fasttømrede idéer vi kan rykke, hvis vi byder legen og kreativiteten til bords? Legen er ikke en useriøs fornægtelse, men kilden til nye tanker og handlinger. Rummet hvor det umulige kan blive muligt - i dag forsøger jeg at skabe rummet for, at huset kan rengøres med ny energi. Samt et rum for at gamle ikke gavnlige idéer ryger ud med rengøringsvandet :) 

Mit nytårsfortsæt for 2017 er derfor:

Må livet blive sjovt og kalenderen fyldt med legeaftaler!

.....og skulle du have lyst til at lege (om vi kender hinanden eller ej), så grib fat i mig, før jeg griber fat i dig :)  



Tilbage

Blog

Inspiration fra et skulderled.

09-03-2017
Inspiration kan komme mange steder fra. Nogle gange fra det man mindst forventer.

Den inspiration jeg nu vil fortælle om, var ikke lige en jeg havde regnet med :)

Morgenmagi på Hovedbiblioteket.

27-01-2017
Siden mødet har mine tanker sværmet rundt om spørgsmålet: hvem er det egentlig der er udsat? Er det damen med poserne, er det ham med husforbiskiltet....eller er det mig selv?

Tænk hvad man kan glemme!!!

08-01-2017
"I dag er det store oprydnings- og rengøringsdag her i det lille hjem. Det kan synes ret uinteressant, især når man er fyldt 11 og 13 år....ja og faktisk også 40 år - men jeg tænker: Hvad nu hvis jeg lige netop i dag har et rengøringsfirma og er kommet på besøg hos familien Nielsen (eller hvem der nu end bor her), som i den grad trænger til en indsats? Hvad hvis jeg byder de andre op til en ansættelse, med en tysk slagerkoncert som lokkemiddel? Det kræver selvfølgelig et tørklæde om hovedet og en navneændring, samt en anden, end den gængse, musikstil på højttaleren, men mon ikke det har effekt på rengøringsstemningen? ;) "
Anja Nielsen - Guldborghaven 38 - 9000 Aalborg - Tlf. 2617 0787 - Mail. anja@vitavaerket.dk